Sådan overholder du reglerne som virksomhed!

Der er mange regler og love – når man arbejder med sociale medier i kommerciel sammenhæng. Kender du dem?
Her er en lille guide, men vær opmærksom på de ændre sig hele tiden – så tjek op på reglerne for en sikkerheds skyld inden du fx laver et opslag eller en konkurrence.

Så her er, hvad man bør være opmærksom på:

 

Hvad må og må man ikke?

Samtykke er kodeordet, når det gælder kommerciel brug af sociale medier. I dag tagges, likes og deles der i stor stil blandt brugerne på de sociale medier. Du har som virksomhed et unikt #hashtag (- hvis ikke skal du se at få dig et.)
Dette gør, at forbrugerne/kunderne nemt kan finde dig vha. #hashtag indekseringen. Her kommer vi til det man ikke må – det kan tænkes at fx en tilfældig person, bruger dit #hashtag til at beskrive et besøg eller en oplevelse i forbindelse med din virksomhed eller dine produkter. Så må dette billede/denne oplevelse ikke bruges i din markedsføring. Husk derfor samtykke inden du bruger en kundes billede/oplevelse.
Har du samtykke fra den oprindelige kilde er det helt lovligt.

 

Influencers eller samarbejde med bloggers?

Det er en potentiel gevinst, at indgå et samarbejde med en blogger eller influencer. Disse har mange følgere og kan de give dig positive produktanmeldelser – vil du med garanti skabe salg/vækst.
Det er som regel win/win for begge parter ved et sådant “partnerskab” –  du får omtale og derved salg – enten af produkt eller website og bloggeren eller influenceren får views.

Her skal man blot være meget opmærksom på, at influenceren overholder reglerne ellers kommer man i klemme. En af de største fejl ved bloggere, er når de får tilsendt produkter gratis glemmer de at tagge produktet som sponseret. De skal nemlig huske at gøre opmærksom på at: varen er en gave, produktet er sponsoreret eller foræret med henblik på gratis reklame. Du har sammen med influenceren ansvar for at dette overholdes.

Hvis du ikke har samarbejdet med en blogger/influencer før, så er det en god idé at undersøge, hvad denne person står for. Husk bloggerens ansigt bliver også dit – i kommercielle sammenhænge. Denne person skal kunne være troværdig i forhold til dit produkt/brand og må ikke kunne associeres med dine konkurrenter.

 

Konkurrencer på Facebook?

Facebook konkurrencer er populære og har mange deltagere og derved eksponerer det virksomheder godt. Uanset om, du kan vinde hundefoder eller en bil – vil der være mange deltagere i forhold til almindelige opslag. Grundet konkurrencers popularitet, er der derfor et klart regelsæt der skal overholdes, når du laver konkurrencer på Facebook.

Når du udlover konkurrencer på sociale medier, skal du først og fremmest gøre opmærksom på, at mediet intet har med konkurrencen at gøre. Det kan fx skrives som … “denne konkurrence er hverken sponsoreret, støttet eller associeret med Facebook!”
Men det er ikke gjort med dette: Man må ikke opfordre personer til at dele opslaget eller bede dem om at tagge andre i opslaget. Dette skyldes at man ikke må pushe sit budskab.
Ved, at tagge og dele beder man indirekte personer om, at sprede budskabet ud til nogle, der ikke aktivt ønsker det.

 

Markedsføring efter en konkurrence?

Deltager du i en konkurrence vil du nogle gange opleve, at man skal oplyse sin mail, oftest for at virksomheden kan komme i kontakt med vinderen. Dette er kun lovligt, hvis brugeren har en tydelig mulighed for at frabede eller afmelde sig reklame eller nyhedsmails.

Generelt skal du som virksomhed sætte dig ind i alle regler for sponseret indhold på de sociale medier.

 

Kort fortalt:

 

  • Du må gerne opfordre til at like og dele, men kun indenfor mediets funktionaliteter
  • Bruger du influencer, så skal han/hun henvise til sponsoreret indhold
  • Husk samtykke ved brug af personers opslag/billeder
  • Du må ikke i konkurrencer opfordre til at dele eller tagge for at pushe dit budskab
  • Du må ikke genbruge billeder eller opslag med dit #hashtag uden samtykke
  • Du må ikke sende markedsføring til forbrugere uden at de kan frabede sig reklamen

Dette var pointers eller lidt guidelines vedrørende kommercielt indhold på sociale medier. Husk reglerne ændre sig hele tiden, så tjek op på dem regelmæssigt.