Er du grafisk designer vil du have svært ved at finde en anden skole, der har haft så stor indflydelse på udviklingen indenfor grafisk design i det 20. århundrede som Schweiz.

Du kender allerede mange former på den Swiss grafiske design.

Swiss Design er beundret for sine rene linjer, objektivitet og læsbarhed. Især modernisterne har taget dette til sig.

I dette indlæg vil du lære alt om denne stil fra dets rødder og se eksempler på fantastiske skrivttyper og alt der imellem.

Swiss designs historie

Grafisk design skal først og fremmest betragtes som et kommunikationsmedium. Her har det schweiziske design den fordel at det kan vise information mere objektivt og det er en ren stil der hurtigt kan formidle budskabet.

Begyndelsen

Rødderne til denne stil finder vi helt tilbage i 1896 – året hvor det første OL fandt sted, arrangeret af IOC, som var dannet 2 år før i Paris.

Berthold Type Foundry udgav sin Akzidenz Grotesk Typeface i et forsøg på – ja – rigtig gættet at lave en objektiv design stil.

Dette var gnisten der startede den schweiziske stil, som havde det formål at kommunikerer budskaber klart og tydeligt. De schweiziske designer tog denne trend til sig og stilen var lagt.

Filosofien tager form

I 1918 ansatte Kunstgewerbeschule Zürich (Schweiz største kunstuniversitet) Ernst Keller, som professor. Han begyndte straks at udvikle et typografi og grafisk design kursus.

Kellers idé var at undervise eleverne i en tilgang til stil, hvor man skulle finde design-løsningerne i design-problemerne.

Denne filosofi er interessant, fordi den er representant for et oprør mod den tidligere tankegang, der brugte skønhed for skønheds skyld, hvilket ikke altid fører til den bedste og mest funktionelle designløsning.

Dette oprør mod stil over indhold har gentaget sig igennem hele design historeien, hvor det nyeste og mest fremtrædende eksempel er Apple.

Apple viste os skeuomorf design – forenklingen af ikoner og knapper. Det rene design, hvilket også Dieter Rams er inspireret af.

Helvetica bliver til

Lad os hoppe frem til 1950’erne. Her blev Swiss design virkelig etableret og kom til at stå stærk ikke mindst takket være – Helvetica.

Univers var den første til at konsoliderer de unikke schweiziske designelementer og det var forløberen for verdens mest anvendte skrivttype: Helvetica.

Efter Univers tog Max Miedinger og hans partner Edouard Hoffman inspiration til skrifttypen Neue Haas Grotesk, som var Helveticas tidlige navn.

Både Univers og Helvetica er resultatet af designere, der udnyttede Europas design huses genopblomstring på dette tidspunkt, hvilket også er tydeligt i Helveticas opfindelige navn.

Da Helvetica blev designet opsatte Miedinger og Hoffman følgende krav:

    • Skrifttypen skal være ekstrem læsbar
    • Den skal kunne anvendes til længere tekst
    • Skrifttypen skulle være ren

Det lykkedes og Helvetica er en af de mest populære skrifttyper i historien.

Udover Schweiz grænser og til Amerika

Da Anden Verdenskrig sluttede kom Schweizisk design til resten af Europa. Europa og Amerika var begyndt at handle med hinanden igen og design bidrog positivt til disse relationer.

Forstil dig dette: Design der meddeler og kommunikerer imellem to nationer, der ikke deler sprog eller kultur. Det kunne schweizisk design ved hjælp af objektivitet, klarhed og læsbarhed.

En af de første amerikanske designer der forstod dette var Rudolph de Harak. Op gennem 1960’erne designede han bogomslag og han inderbejdede den schweiziske filosofi i disse designs, som var opbygget af grids og var minimalistiske i udtrykkket.

Herefter faldt tiøren for mange andre virksomheder over hele Amerika. En institution der tog filosofien til sig var MIT – Massachusetts Institute of Technology.

Jacqueline Casey, der var direktør for MIT’s Office of Publications i næsten to årtier, brugte den Swiss design på mange plakater.

Hvad karakteriserer Swiss design

Swiss design er dedikeret specielle design principper, som har adskilt Swiss design fra andre og gjort dem genkendelige.

Principperne er:

    • Grid (gittersystemet)
    • Skrifttyper
    • White space (negativt rum)

Grid – gittersystemet

Det mest iøjnefaldene er brugen af grids. I Swiss design betegnes grids som den mest harmoniske metode til at organisere information.

Derfor er grids udgangpunktet for alle designs.

Dette filosofi bruges på alle platforme.

På internettet kan dette ses på velorganiserede/minimalistiske websites og apps.

På tryksager ses dette i aviser, blade, plakater osv.

Disse er grids er supergode værktøjer, da de giver mulighed for at arbejde på tværs af platforme og ramme det samme udtryk og de samme kriterier for læsbarhed og æstetik.

Gridsystemet har en lang design tradition og anvendes bl.a. fotografer, som bruger tredjedelsreglen, så deres fotografi bliver visuelt tiltalende.

Skrifttyper

Typografien for Swiss design er typisk venstre justeret med løs bagkant.

Denne justering giver:

    • Naturlig læseretning
    • Nem opsætning
    • Mere uformel
    • Overlegen i type tekst og farve

Skrifttype valget er Sans Serif, som er meget enkle og minimalistiske.

Disse skrifttyper er de bedste til at fange opmærksomhed.

Et andet interessant karrakter træk ved Swiss designs typografi er de varierende størrelser. Vi er vant til ensartede størrelser. Dette gjorde Swiss design op med og brugte forskellige størrelser og vægte.

Denne inkonsekvente teknik gør det grafiske udtryk mere engagerende og visuelt tiltrækkende.

Dette har også et funktionelt formål – det giver en hierakisk betydning af informationen:

    • Store skifttyper i overskrifter og i top af indhold
    • Mindre skrifttyper i afsnit og underafsnit

White space – negativt rum

Hvidt eller negativt rum giver plads til de tidligere nævnte elementer.

White space er et element, der giver betragterens øjne en pause og holder fokus på de positive elementer.

Positive elementer kan være billeder, skrift eller grafik.

Dette er meget populært i Swiss design. Kig på hvad som helst der designet med inspiration i Swiss design – en plakat, en brochure, et websted eller en app – og du kan ikke undgå at bemærke den rigelige mængde hvidt rum.

Med brugen af white space fremelsker man også minimalisme. White space giver plads til færre elementer og giver designet ro. Når et design design fungerer efter dette “less-is-more” princip giver det betragteren ro til at beundre og modtage det egentlige budskab.

Eksempler på Swiss design

Rudolph de Harek’s bogomslag.

Han brugte følgende kendetegn:

    • Skrifttyper af varierende størrelse og vægt
    • White space – masser af det
    • Enkelthed og minimalisme

Jacqueline Casey’s MIT plakater.

Hun brugte Swiss design på mange af sine plakater. Disse plakater er blevet udstillet mange steder i verden bl.a. MIT (naturligvis), London College of Printing og Chelsea School of Art i London.

Hendes design filosofi var at fange betragteren til stoppe, stirre og endelig læse plakaten.

Hendes kendetegn er:

    • Levende skrifttyper
    • Iøjnefaldende grafik
    • Typografi i forskellig størrelser og vægt

Tilknyttede designbevægelser

Swiss design påvirkede og var påvirket af andre design retninger.

Her er en shortlist med nogle af dem.

De Stijl

Denne hollandske retning var også kendt som neoplasticisme og startede i 1917. De Stijl er hollandsk for “Stilen” eller The Style. Retningen blev grundlagt af arkivekter og kunstnere.

De Stijl’s egenskaber er abstrakt minimalisme der mindsker indflydelsen af form og farve.

De Stijl kendetegn er:

    • Horisontale og vertikale kompositioner
    • Sort-hvide farver
    • Primær farver

Bauhaus

Designstilen Bauhaus stammer fra den tyske designskole af samme navn. Skolen var i drift fra 1919 til 1931. Filosofien var at kombinerer grafisk design, indretning, arkitektur, kunst osv. til et samlet kunstværk.

Bauhaus kendetegn er:

    • Ren geometri
    • Skær det overflødige væk
    • Funktion følger design

Suprematism

Suprematismens rødder stammer fra Rusland. Denne retning blev grundlagt i 1913 af maleren og kunstteoretikeren Kazimir Malevich.

Han fokuserede på geometriske former som cirkler, rektangler, linjer og kvadrater alle malet i et konservativt udvalg af farver.

Filosofien bag denne designbevægelse er en abstrakt kunstform, hvor hovedvægten er uforfalsket kunstnerisk følelse hersker højeste, i stedet for blot, visuel visning af objekter.

Konstrukvisme

En anden designbevægelse fra Rusland, der startede i 1913, blev konstruktivisme grundlagt af Vladimir Tatlin, en arkitekt og maler. En del af avantgardebevægelsen i Rusland blev Tatlin berømt for sine designs til Tatlins Tårn eller Monumentet til den tredje Internationale. Det blev dog aldrig bygget.

Konstruktivisme var en aktion på noget: det var en afvisning af begrebet autonom kunst. Filosofisk ønskede denne design retning at bruge kunst som et middel til sociale formål. Til gengæld påvirker det andre designbevægelser i Europa på det tidspunkt, såsom Bauhaus og De Stijl. 

Kendetegnene er:

    • Minimalisme
    • Foto montage
    • Geometri

Den fælles bånd mellem Swiss Design og disse fire design retninger, der udviklede sig på samme tid, var reduktion. I det væsentlige var målet at opnå renhed i design med  minimalisme og objektivitet som en del af en æstetisk fængslende teknik, der sendte beskeder via farvebaserede og geometriske hierarkier.

Tydelig kommunikation

For mange mennesker ser Swiss Design cool ud, og med rette. Til dets skabere og udviklere tjente det mere end en æstetisk funktion. Denne strippede design-tilgang var baseret på renhed, minimalisme og objektivitet i design, for at formidle budskaber med mere klarhed end nogensinde.

I sin eksistens har denne design retning overlevet Anden Verdenskrig og designet står til at blive en af de mest varige og visuelt tiltalende former i historien.