Det er det andet af tre indlæg om farver.

I dette indlæg vil jeg fortælle om de farverum – der bruges mest i grafisk design.

Med farverum mener jeg ikke et lager af farver, men derimod de afgrænsninger man har i brugen af farver.

Disse “rum” er Pantone , CMYK og RGB.

Lad os starte med Pantone

Du har allerede kendskab til Pantone, hvis du har været ved farvehandleren for at finde den rigtige farve til stuen eller børneværelset.

Du har fundet 7 forskellige nuancer af grøn, som du har fået nogle prøver med hjem af til at holde op mod væggen.

Disse prøver er Pantone farver.
Pantone er derfor en helt nøjagtig gengivelse af en bestemt farve uden toning af andre farver.

Pantone den tekniske version

Pantone Matching System (PMS) er et farvesystem, som hovedsageligt anvendes indenfor grafik- og trykindustrien.
Pantonefarver er specialfarver og spænder fra “almindelige” farver til farver der ikke kan gengives i CMYK(firefarvetryk) som f.eks. neon- og metalfarver.
Pantonefarver anvendes ofte til logoer, så man har en ren farve og dermed undgår at få raster i et firefarvetryk (CMYK).

Pantonefarverne er ordnet i et system med identifikation i form af entydige numre, der som med ethvert andet farvesystem har til hensigt objektivt og utvetydigt at udveksle oplysninger om farver imellem alle involverede i trykproduktionen (Uafhængigt af individuelle farvesyn).

PMS blev udviklet i 1963 af Pantone Inc. og er i 2014 udvidet til at indeholde 1755 specialfarver, der for hovedparten ikke kan opnås ved blanding i firefarvetryk.
Rettighederne til farvesystemet ejes af Pantone Inc., et amerikansk selskab med hovedkvarter i Carlstadt, New Jersey.

CMYK er ikke tjekkisk for smuk

Det er derimod det farverum man bruger til fx printere.

CMYK farverummet er nok det mest brugte blandt almindelige computer brugere da deres printer højst sandsynligt printer med 4 farver.

CMYK i den tekniske version

CMYK (udtales smyk) er et farvesystem, der tager udgangspunkt i primærfarverne cyan, magenta og yellow (gul) samt Key color (kulsort), og er det mest anvendte system i trykkerimaskiner og printere.

Alle farver inden for CMYK-skalaen angives med procentuel mætning af farverne. F.eks. vil sekundærfarven klar rød bestå af: Cyan=0%, Magenta =100%, Yellow=100%, Key color=0%.
En CMYK’s gamut er mindre end det menneskelige øjes.

I modsætning til RGB, som er opbygget af lys og dermed et additivt farvesystem, er CMYK et subtraktivt farveblandingssystem.

Når man blander de tre primærfarver cyan, magenta og gul på en hvid baggrund (papir), får man farven sort. Man kan således i princippet klare sig med de tre primærfarver, hvilket kaldes et CMY-farvesystem.
I praksis har man dog tilføjet en kulsort (Key color), fordi det øverste af de tre farvelag vil være tydeligere end de underliggende lag. Tager man ikke hensyn til dette forhold, er resultatet gråt snarere end ren sort.

RGB – det digitale farverum

Kigger du helt tæt på et gammelt TV – vil kunne se små prikker/cirkler der nærmest ligger sammen i par af 3.
De 3 små cirkler har hver deres farve rød, grøn og blå.

Her har den opmærksomme læser set mønstret for RGB (Rød, Grøn, Blå).

Det rum bruges på skærme og vil ikke kunne gengives korrekt i fx CMYK. Da farverummet er større end CMYK.

RGB i den tekniske version

RGB er et farveskema i hvilket primærfarvernes røde, grønne og blå lys kombineres på forskellige måder for at skabe andre farver. Det er et eksempel på additiv farveblanding, hvilket kan ses af, at en blanding af to farver er lysere end de to farver hver for sig. F.eks. kan hvid laves ved at de tre primærfarver blandes. RGB bruges til at definere farver på computer- og fjernsynsskærme.

Man tildeler hver af de tre farver en intensitet mellem 0 og 255, hvor 0 er det mindste og 255 det højeste.
Ved 0 er farvekanonen slukket.
Ved 255 er farvekanonen på fuld styrke.
Man kan så regne sig frem til at der vil være 256 x 256 x 256 ca.= 16,8 millioner farver til rådighed. De fleste af dem, særligt de grå og blågrønne, kan øjet ikke skelne, og man kan derfor vælge kun at bruge et mindre antal af dem. Resten er stadig forskellige farver i computerens “øje”, men ikke for menneskets øje.

Eksempler på farveblanding (rød, grøn, blå).

    • (0, 0, 0) er sort
    • (255, 255, 255) er hvid
    • (255, 0, 0) er primærfarven rød
    • (0, 255, 0) er primærfarven grøn
    • (0, 0, 255) er primærfarven blå
    • (255, 255, 0) er komplementærfarven gul
    • (255, 0, 255) er komplementærfarven magenta (rødviolet)
  • (0, 255, 255) er komplementærfarven cyan (turkis)

Lidt for de nørdede …

… eller dem der koder.

Når man koder hjemmesider bruges der også RGB, men dette kan også kodes med en Hex-kode, der starter med et hashtag efterfulgt af 6 cifre, som både kan være tal eller bogstaver.

Hvid er derfor: #ffffff og eksempelvis er rød: #e50909

Prøv fx denne color picker:

https://www.webpagefx.com/web-design/color-picker/

Slutbemærkningen

Farverummet er yderst vigtigt for dit brand, så det altid står knivskarpt og ensartet på alle medier.
Derfor vælg din dit farverum så det passer til dit medie.
Her kan det være nødvendigt at kompenserer i forhold til papirtype som fx coated eller uncoated. 

Det var ganske kort om farverum.

Husk er du i tvivl så spørg en grafiker, han ved en masse om dette.