Hvad er den perfekte skrifttype til dit brand?

Du er sikkert klar over, at du IKKE skal eller må bruge Comic Sans som skrifttype, når du laver annoncer eller designer din virksomheds hjemmeside.
Men hvilken skal du så vælge, og hvordan finder du den helt rigtige skrifttype til dit brand? 

Her er et par tips til dette – eller lad en grafisk designer råde dig.

Glem serif-myten

I mange år er det blevet sagt, at det er en fordel at vælge skrifttyper med fødder – de såkaldte seriffer – til brødteksten i en artikel.
På samme måde er det også ofte blevet sagt, at tekster der skal læses på en computerskærm helst ikke skal have fødder. 

Men det er en myte, som du roligt kan glemme alt om.

Ifølge skrift ekspert Henrik Birkvig* er der ingen undersøgelser, der understøtter dette.

Brug en robust skrifttype online

Når du skriver på nettet, skal du vælge en skrifttype, der ikke blive gnidret og forvansket.
Så vælg en skrifttype, hvor bogstaverne fremstår robuste.
Om en skrift er robust kan ses på bogstavet P. Det kan være svært at se luften inde i p’ets øverste bue, hvis du har valgt en skrifttype, der ikke er robust. 

Times New Roman et eksempel på en skrifttype, der ikke er robust og derfor gør sig dårligt digitalt.
Den har tynde streger og er ikke udviklet til nettet.

Verdana og Georgia er skrifttyper, der er lette at læse på en computerskærm. 

Derudover har Google udviklet et helt skriftbibliotek til de digitale platforme. Dette bibliotek hedder Google Fonts og egner sig også til print, da disse skrifttyper kan downloades.
Derved kan du opnå samme udtryk på analoge og digitale platforme.

Max to forskellige skrifttyper

Du skal undgå at vælge for mange forskellige skrifttyper til dine tekster.
Brug max en eller to forskellige skrifttyper. 

Gør det af æstetiske hensyn. Det kan skaber visuel forvirring, hvis du bruger flere forskellige skrifttyper. Det er lidt forbudt at sige det, men det trækker i retning af dårlig smag, når der bliver brugt mange forskellige skrifttyper.

Kill your darlings

I 2007 så dokumentarfilmen Helvetica dagens lys.
En film på 1 time og 20 minutter, der udelukkende handler om skrifttypen Helvetica, og i kølvandet på filmen startede der noget, der bedst kan beskrives som en kult bestående af nye Helvetica-elskere. 

Vælg ikke en skrifttype, fordi du elsker den. 

Forhold dig ikke følesesmæssigt til en skrifttype. Det er næsten lidt perverst. Det afgørende er, om skrifttypen passer til formålet, hvor den skal bruges.
Så vælg ikke en skrivt fordi du elsker den, men fordi den egner sig godt.

Korte linjer

Du skal ikke blot sørge for at vælge den rette skrifttype.
Hvis du vil være sikker på, at folk kan holde ud at læse din tekst, skal du også sørge for, at teksten er layoutet godt.  

Man sænker læsbarheden, hvis linjerne bliver for lange. Derfor er det en god tommelfingerregel, at linjerne højst må være på 65 tegn på skrift og 55 tegn på en computerskærm.
Husk en god afstand mellem linjerne.
Det kan være svært at sætte tal på, hvor stor afstanden skal være, fordi det afhænger af den skrifttype, der valgt.

Få designet din egen skrifftype …

… hvis du har råd!
Nogle virksomheder får lavet deres helt egen skrifttype. 

Selv om det ikke nødvendigvis er noget, nogle opdager med det samme, kan det være en god måde at brande sin virksomhed på.
Det giver en særlig form for genkendelighed, og skrifttypen bliver en del af virksomhedens visuelle identitet og brand.
Tænk fx på Danske Bank eller 

Dette er dog ikke nogen ubetydelig investering.
Det koster minimum en halv million kroner for en virksomhed.

I tvivl om skrifttyper – så spørg en grafisk designer.

Jeg har selv designet skrifttyperne LuloCirc og typefonten til

*Henrik Birkvig, grafisk designer.
Henrik Birkvig underviser og er forsker/konsulent specielt inden for skriftdesign, fontkvalitet og typografi. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om grafisk design og kommunikation. Han har siden 1982 arbejdet freelance med grafiske designopgaver og været aktiv som fremtrædende medlem af adskillige faglige udvalg, foreninger og bedømmelseskomiteer. Han er desuden medlem af Designrådet.