Biller i karry – lyder det lækkert?

Kender du det?

Du finder en spiseseddel i postkassen fra den lokale Inderbasse og det første der spinger i øjnene er “Biller I Karry”.

Det springer i hvertilfælde lige op i hovedet på mig – om det så er en erhvervsskade eller om jeg bare er pernitten er svær, at afgøre.

Det irriterer mig i hvertilfælde og jeg smider sedlen ud. Dette er måske en overreaktion, men som faglig uddannet grafiker, må det bare ikke ske. Selvfølgelig kan der ske fejl og vedkommende der har sat folderen op, har måske fået besked på at forholde sig fuldstændig ukritisk til grammatikken.

Det kan også være at opsætningen var inkl. 1 korrektur gang og så er den smuttet der – det kan også være, det er sat op af en ufaglært (dette tænker man tit, når man ser det ene håbløse layout efter det andet) i fx PowerPoint – ikke at der er noget galt med PowerPoint, men programmet er nu engang designet til dias/præsentationer og ikke tryksager!

Hvordan undgår man dette?

Kort og godt: Man får fagligheden tilbage!

Den grafiske branche er om nogle underlagt disruption. Programfladen (Adobe CC) er blevet abonnementsstyret og kurserne til grundlæggende læring omkring programmerne bliver nærmest kastet i nakken på folk.

Dette gør, at fagligheden langsom er på vej ud af faget.

En uddannet grafiker er kompetent til at se fejl og ikke mindst rette dem.

Men tendensen er – også blandt store virksomheder – at man ikke vil betale for det. Man overser værdien i en uddannet grafiker og ser kun udgiften.

Det klarer Lise!

“Lise fra receptionen klarer det. For hun er så god og kreativ til sådan noget!” Er en sætning, der desværre er ved at brænde sig fast i den grafiske branche.

Dette gør, at vi grafikere bliver sparet væk, da vi er dyre i drift? Løntunge? Og ikke rigtig laver noget?

Jamen, det er jo dyrt

Dyre i drift? Ja, vi bestiller tryksager og bruger meget tid på at lave tryksager. Men ingen bider mærke i, hvordan vi ringer rundt efter det bedste tilbud. Eller får presset noget lækker efterbehandling ind i prisen. Uha nej, det er bare en udgift uanset, hvor meget vi har sparet på den enkelte tryksag.

Løntunge? Ja, gu er vi løntunge. Men i forhold til hvad? Ja i forhold til Lise i receptionen, som er så dygtig. Nej i forhold til den værdi vi kan tillægge et brand. Vi kan få brands til at fremstå professionelle vha. et ensartet udtryk – den såkaldte “røde” tråd – vi tager højde for korrekt brug af visuelle identiteter, farverum og typografi på alle tænkelige platforme. Dette er dit brand udadtil og det koster sgu! Da vi også sidder med ansvaret for identiteten. Og i alle virksomheder belønnes ansvar.

Er det ikke penge ud af vinduet

Laver ikke rigtig noget? Et håbløs billede af chefen, der gerne vil ligne en million i årsrapporten – det tager tid. Holde styr på visuelle udtryk på samtlige platforme – det tager tid. Facebook er ikke det samme som et varekatalog med 10.000 artikler – det tager tid.
En grafiker idag sidder ikke kun med grafik – her er en typisk liste for en inhouse grafiker i en større dansk virksomhed. Husk, at marketingafdelingen måske består af 6 personer, men kun én uddannet grafiker. De øvrige er tit landet i marketing pga. interne omrokeringer.
Men opgaverne er typisk følgende: foto (optagelser og redigering), grafik, katalogdesign, sociale medier (opslag og effekt-måling af opslag), video (optagelse og redigering), intranet (tekstforfatning og opslag), emballagedesign, employeebranding (eventkoordinering), alt grafisk materiale (intern og ekstern) oma. Så ikke rigtig laver noget holder ikke, da en grafiker tit kan få en nærmest blæksprutteagtig funktion.

For at vende tilbage til Lise, så kan det godt være hun er dygtig, men prøv, at spørge hende om hun kender til CMYK. RGB. Trykklare filer. Overprint. Beskæring. Vector-filer. For bare at nævne nogle eksempler.

Det giver altså værdi!

Beskeden herfra må være. Betal nu det vi koster – for vi giver value for money.